Nederlandsk
Tilvalget i Nederlandsk - Introduktion
Hollands og Belgiens sprog, historie og samfundsforhold
Bachelortilvalget i Nederlandsk sigter mod at give dig en grundlæggende viden om det nederlandske sprog, den nederlandske litteratur, Nederlandenes historie og hollandske og belgiske kultur- og samfundsforhold samt en basal mundtlig og skriftlig kommunikationsfærdighed på nederlandsk.
Intensivt sprogforløb
Som studerende på bachelortilvalget i Nederlandsk kommer du til at arbejde indgående med din mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, sådan at du allerede – efter blot et års studier – bliver god til at kommunikere med flamsktalende hollændere og belgiere og lærer at oversætte fejlfrit fra nederlandsk til dansk.
Litteratur, kultur og samfund
Sideløbende med sprogundervisningen stifter du bekendtskab med nederlandsk litteratur, kultur og historie, så du bliver i stand til at reflektere over forskelle mellem Danmark og Holland/Belgien og dermed til at formidle kulturelt mellem en nederlandsk og en dansk kontekst.
Spørgsmål
- Hvordan er nederlandsk grammatik bygget op?
- Hvordan afspejler kolonitiden sig i Hollands samfund, kultur og litteratur?
- Hvordan udtaler jeg det nederlandske sprog korrekt?
- Er der paralleller mellem den danske og den nederlandske debat om integration og indvandring?






