TILVALG I LEKTIOLOGI

Introduktion

Lektiologi handler om læse- og skrivevanskeligheder og giver dig et tværfagligt perspektiv på begrebet inklusion i det etablerede uddannelsessystem. Faget benytter aspekter fra lingvistik, pædagogik, it-teknologi og kognitiv psykologi til at sætte fokus på læringen hos mennesker med specifikke læse- og skrivevanskeligheder.

Du får et grundigt indblik i sammenhængen mellem læse- og skrivekompetencer og kognitive processer. Desuden får du kritisk forståelse for de vigtigste teorier om læring, og du får øvelser i at anvende forskellige didaktiske metoder til at afgøre, hvordan eksempelvis it-teknologi kan understøtte en læringsproces.

Lektiologi og samfund

Den samfundsmæssige udvikling gør det vigtigt at have veludviklede læse- og skrivekompetencer. Ikke alle udvikler umiddelbart disse kompetencer via traditionel undervisning. Det kan eksempelvis være ordblinde personer eller mennesker med anden sproglig baggrund end dansk.

Teori og praksis

En del af undervisningen er tilrettelagt som øvelser og workshops, hvor forskellige teorier anvendes i analyse af konkrete cases og i planlægningen af interventioner. Dermed får du kompetencer, der er relevante for udviklingen af undervisning og arbejde med børn og unge.

Adgangskrav

Krav til ECTS

Det er et krav, at du har bestået 60 ECTS på dit centrale fag inden 15. april. Eventuelt bestået propædeutik indgår ikke ved optællingen af optjente ECTS.

Niveaukrav

Ingen

Adgangsbegrænsning

Ingen

Alle tilvalg udbydes under forudsætning af fornøden tilslutning. Du bør derfor på ansøgningsskemaet angive flere ønsker, så du er sikker på optagelse på et tilvalg, hvis din 1. prioritet ikke oprettes. Det samme bør du gøre, hvis du som din 1. prioritet søger om optagelse på et tilvalg med adgangsbegrænsning

Hvis du opfylder adgangskravene er du sikker på at blive optaget, med mindre du bliver optaget på et eventuelt højere prioriteret tilvalg.

Studieordning

I studieordningen kan du læse mere om, hvordan Lektiologi er opbygget, hvad det indeholder samt hvilke forventninger, der er til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Bachelortilvalgets opbygning

Studieliv

Det faglige studieliv på Lektiologi

På Lektiologi består undervisningen i en kombination af seminarer, studenteroplæg, øvelser og projekter. Til seminarerne gennemgår underviseren et eller flere emner, og i de fleste undervisningsforløb er der med mellemrum studenteroplæg om udvalgte emner eller problemstillinger.

 

 

Det sociale studieliv på Lektiologi

På studerende på Lektiologi bliver du en del af studiemiljøet omkring Lingvistik. Det giver dig mulighed for at deltage i mange forskellige sociale og faglige arrangementer i din fritid:

ViGør
Lingvistiks aktivitetsudvalg, ViGør, afholder hver fredag faglige foredrag og sociale arrangementer som Lingobio, fredagsforelæsninger og Lingospilledag.

KOMMAbar
Lingvistik deler fredagsbar med Nordisk Sprog og Litteratur.

Lingoland
De studerendes fællesrum hedder Lingoland, og her er plads til både gruppearbejde og afslapning.

Karriere

Dine jobmuligheder med et tilvalg i Lektiologi afhænger blandt andet af dit centrale fag samt hvilken eventuel kandidatuddannelse, du vælger.

På tilvalget i Lektiologi lærer du at fremme læringsprocesser, der sigter mod at forbedre evnerne i at læse og skrive. Du lærer at udvikle inkluderende læringsmiljøer og planlægge undervisning, der er understøttet af it. Dermed bliver du i stand til at udrede sprogvanskeligheder og adressere dem med konkrete tiltag og miljøændringer, der resulterer i forbedrede evner i læsning og skrivning hos personen.

Det giver dig mulighed for at søge arbejde som læsekonsulent i eksempelvis kommunens pædagogisk psykologiske rådgivning, på ungdomsuddannelser eller på videregående uddannelser. Du kan også søge arbejde som underviser på eksempelvis sprogskoler eller VUC.