Græsk
Tilvalget i Græsk - Introduktion
Fra Athen til Århus
Græsk er et af de ældste humanistiske fag. I 200 f. Kr. begyndte lærde mænd i Alexandria at indsamle, registrere, kommentere og udgive græsk litteratur og denne tradition har holdt sig til i dag. På Græsk vil du læse, oversætte, fortolke og analysere teksterne som de lærde i Alexandria, men du vil også komme til at arbejde med moderne sprogvidenskab og dens behandling af de gamle tekster.
Fra Homer til Holberg
I løbet af dit tilvalgsstudium vil du komme til at beskæftige dig med den græske oldtid fra omkring 1000 f. Kr. til omkring 300 e. Kr. og læse og fortolke værker af Homer, Herodot, Sofokles, Thukydid, Aristofanes, Aristoteles og Platon. Desuden vil du beskæftige dig med den klassiske kulturs indflydelse helt indtil vore dage.
Heroer, demokrati, tyranni og makedonere
Udover studierne af den græske litteratur, vil du også komme til at beskæftige dig med den klassiske verdenshistorie fra det sagnomspundne togt mod Troja, til demokratiets udvikling i Grækenland, krigene mod perserne og Alexander den Stores erobringer af 95% af den kendte verden.
Propædeutik
Når du søger ind på tilvalget i Græsk er det en fordel, hvis du har haft græsk på højt niveau i gymnasiet – men det er ikke en forudsætning. Vi tilbyder dig nemlig kurser i græsk og latin, som du kan følge sideløbende med, at du begynder på det egentlige studium, idet der i starten af studiet er discipliner, der ikke forudsætter sprogkundskaber. Selv om man kun studerer græsk, kræves der kendskab til latin i et omfang, der svarer til højeste niveau i gymnasiet.
Den propædeutiske undervisning består af et kursus på to semestre, der afsluttes med en prøve. De to semestre giver tilstrækkeligt grundlag for at gå over til det egentlige fagstudium af det pågældende sprog. For hvert sprog er propædeutikken normeret til et halvt årsværk og berettiger til tilsvarende ekstra SU.
Gode spørgsmål:
På Græsk vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med følgende spørgsmål:
- Hvilken betydning har Thukydid haft for historieskrivning – og for vores opfattelse af demokrati?
- Hvordan så Platons idealstat ud – og hvordan har han påvirket senere tiders politiske tænkning?
- Hvordan har sagnene om Troja holdt sig levende til vore dage?
- Hvad er retorikkens – og det europæiske teaters grundlag?






