TILVALG I LINGVISTIK, ALMEN

Introduktion

Spørgsmål til sproget

Som studerende på Lingvistik lærer du om alle aspekter af sprog og sprogbrug. Du lærer, hvordan sprog er bygget op, om grammatik, udtale og relationer mellem forskellige sprog. Du lærer om forskelle internt i et sprog. Om indlæring af sprog. Om sproget i samtaler. Og om sprogets betydning for mennesker. Du får en grundig indsigt i sprog som system og som kommunikationsmiddel.

Almen Lingvistik

Bachelortilvalget i almen lingvistik har et tværfagligt perspektiv med fokus på sprogbrug i de store sammenhænge. Derudover får du de nødvendige kvalifikationer til at gå dybere ind i studiet af sprog - såsom en basal forståelse af sproglige strukturer i dansk og andre af verdens sprog.

I studiet af sproget bruges antropologi, sociologi, psykologi, evolutionsteorien og filosofi til at sige noget om, hvordan sprog forholder sig til samfund, kultur og kommunikation. Du stifter desuden bekendtskab med morfologi, syntaks, sprogkontakt samt tekst- og samtaleanalyse.

Spørgsmål

Som studerende på Almen Lingvistik kommer du blandt andet til at arbejde med spørgsmål som:

  • Hvordan taler mænd og kvinder forskelligt i en jobsamtale?
  • Hvad karakteriserer blandingssprog sammenlignet med indvandrersprog?

Adgangskrav

Krav til ECTS

Det er et krav, at du har bestået 60 ECTS på dit centrale fag inden 15. april. Eventuelt bestået propædeutik indgår ikke ved optællingen af optjente ECTS.

Niveaukrav

Ingen

Adgangsbegrænsning

Ingen

Alle tilvalg udbydes under forudsætning af fornøden tilslutning. Du bør derfor på ansøgningsskemaet angive flere ønsker, så du er sikker på optagelse på et tilvalg, hvis din 1. prioritet ikke oprettes. Det samme bør du gøre, hvis du som din 1. prioritet søger om optagelse på et tilvalg med adgangsbegrænsning.

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere information om tilvalgets opbygning og indhold samt hvilke forventninger, der stilles til dig som studerende. Du kan også læse om eksamensformer og eksamenskrav.

Bachelortilvalgets opbygning

Studieliv

Det faglige studieliv på Lingvistik

Undervisningen på Almen Lingvistik foregår både som forelæsninger og som holdundervisning, hvor du selv kommer mere på banen med oplæg og diskussion. Der vil også være forskellige opgaver og projekter, som du skal løse med din læsegruppe.

Undervisningen foregår dels på dansk og dels på engelsk. Derudover er der offentlige forelæsninger hver anden uge, hvor forskere eller ældre studerende præsenterer deres ideer. Disse forelæsninger skærper det faglige miljø og giver grobund for faglige diskussioner ud over dem, som kommer i forbindelse med undervisningen.

Det sociale studieliv på Lingvistik

Der findes mange forskellige faglige og sociale arrangementer, som du kan nyde godt af i fritiden:

ViGør
Lingvistiks aktivitetsudvalg, ViGør, afholder hver fredag faglige foredrag og sociale arrangementer som Lingobio, fredagsforelæsninger og Lingospilledag.

Fagudvalget
Hvis du vil have indflydelse på dit studie, så sker det i fagudvalget, der er de studerendes talerør på Aarhus Universitet.

KOMMAbar
Lingvistik deler fredagsbar sammen med Nordisk Sprog og Litteratur.

Lingoland
De studerendes fællesrum hedder Lingoland, og her er plads til både gruppearbejde og afslapning.

 

Karriere

Dine jobmuligheder med et tilvalg i Almen Lingvistik afhænger blandt andet af dit centrale fag samt hvilken eventuel kandidatuddannelse, du vælger.

På Lingvistik lærer du om sproglig struktur og funktion, og du er hurtig til at sætte dig ind i et sprogs opbygning og grammatik. Du lærer at analysere sproglige data – både de mundtlige og de skriftlige. Desuden opøver du evnen til at identificere, vurdere og løse sproglige problemer af alle slags, og du bliver i stand til at vejlede i løsningen af sproglige opgaver.

Læs videre

Med et bachelortilvalg i Almen Lingvistik har du mulighed for at søge ind på kandidatuddannelsen i Lingvistik.

Mange kandidater i Lingvistik arbejder som undervisere - eksempelvis i form af danskundervisning for udlændinge eller for børn med sproglige vanskeligheder som dysleksi (ordblindhed) eller afasi (hjerneskade). Andre arbejder som sproglige konsulenter, kommunikationsmedarbejdere, administrative medarbejdere eller med at udvikle software til eksempelvis programmer for sproglæring.